| Hvorfor er det vigtigt for børns udvikling? |
| Man
må forstille sig et hus hvis fundament slå revner. Huset kan ikke holde sammen, i
hvertfald ikke i længden. De første år er bunden for hele livet. Hvis en fase er
oversprunget, er det svært at indhente det forsømte. F.eks. har barnet ikke trillet og
derfor ikke kunne træne labyrintsansen. Mange gange bliver det først opdaget, når man
ser en fejludvikling f.eks. i det sproglige eller i barnets adfærd.
|
|
Børns fysiske aktivitet har betydning for hjernens udvikling |
Næsten
alle børn med en dårlig fungerende grundmotorik har fysiske og psykiske problemer. For
at forebygge sociale nederlag har forældre og pædagoger et ansvar at medvirke til at
barnet udvikles gennem daglig praksis. Børns fysiske aktivitet er af afgørende betydning
for hjernens udvilking. At skabe et miljø, hvor alle sanserne bliver stimuleret, betyder at barnet oplever og erfarer sin omverden gennem erfaringer. Sanseimpulser går gennem hjernen og nye nerveforbindelser bliver skabt. Det er sundt at blive beskidt, mærke verden og blive klogere af det. Barnet må godt falde eller støde imod for at opfatte sin egne og andre menneskers grænser. Det skal blive holdt af for at kunne lide sig selv og andre.
|
| Børn er ikke små voksne | Børn
er ikke små voksne. Børn fungerer anderledes. Børn tænker på en anden måde. De lever
nærmest i deres egen verden, deres egne tanker. Børn ønsker ikke at drille de voksne,
når de ikke altid gør, som der bliver sagt. De voksne kan i grunden ikke virkelig
forstå børnene. Det tager sin tid for et barn at vokse sig stor fra at være en lille hjælpeløs baby til et fuldt udviklet individ. I barnets hjerne er der forløbig kun kaos. Der eksesterer elementære behov og de skal opfyldes med det samme. Barnet åbner dets øjne og skriger, det er sulten, vil op eller bleen forstyrer. Det lille barn kender ikke ordet: at vente, her gælder kun: jeg og nu. Senere kommer den anden side af hjernen, som står for orden, i funktion. Det betyder, at ting som har med fornuft, høflighed, venten, oprydning o.s.v. at gøre, altså det den ydre verden, samfundet forventer, får betydning. Gennem erfaring bliver tanker, sprog, følelser udviklet. Det indre kaos og den ydre orden skal samarbejde. Når barnet kommer i skole, skal hjernen være organiseret, således at kaos og orden eksisterer og fungerer i harmoni. Det lille barn har lært at reflektere over ting og oplevelser, kan klare små opgaver og løse konflikter selvstændigt, har udviklet sig til et menneke med social kompetence. Hvis dog kaos og orden ikke står i balance med hinanden, kan der opstå problemer. For meget kaos giver uro i barnet, det bliver aggresiv og utådmodig. Dominerer der i mod ordenen, er barnet usikker og ængsteligt. Optimal er det når begge dele er lige fordelt i barnets sind. Så er der en chace for at det bliver kreativ, eksperimenterglad, opfindsom dog ikke overmodig eller letsindig.
|